Event: SkyLL x Le Fix

Event: SkyLL x Le Fix

Torsdag d. 19 september havde vi en helt særlig aften i Le Fix-gården, hvor vi fejrede Lamin og hans nye album SkyLL med et eksklusivt listening party. Der var drikkevarer, gode vibes og en stemning, der emmede af forventning og begejstring.

På trods af nogle lydproblemer undervejs, viste Lamin sig som den professionelle kunstner, han er. Han leverede en uforglemmelig optræden og gav publikum en oplevelse, de sent vil glemme.

Det har været en utrolig rejse for Lamin. Fra hans første optræden i vores gård tilbage i 2021 med udgivelsen af debutalbummet Hva' ved de om Lams, til at spille i et udsolgt Royal Arena med Artigeardit, og ikke mindst at tage Orange Scene på Roskilde Festival med storm. At have ham tilbage i gården her hos Le Fix med releasen af SkyLL føles som et fuldendt øjeblik, der viser, hvor langt han er kommet.

I forbindelse med release-eventet præsenterede vi også vores eksklusive Le Fix x SkyLL merchandise-kollektion, som er en hyldest til både Lamin og hans musikalske rejse.

Vi er stolte af dette samarbejde og af at kunne støtte en kunstner, der har været med os fra begyndelsen.

Tak til alle, der var med til at skabe en magisk aften!